Intelligente solcellemaster fra Alfred Priess A/S

Vi har sammen med Alfred Priess A/S udviklet en styring med mere fuktionalitet til en lavere pris.

Den danske virksomhed Alfred Priess A/S har oprindelse og hovedkontor i Vinderup ved Holstebro, men i dag spreder virksomheden lys i flere verdensdele med sine energieffektive, designede produkter til gadebelysning.

Alfred Priess har netop lanceret en ny produktrække af solcellemaster, og EKTOS har i samarbejde med Priess været med til at udvikle en styring ud fra et ønske om at få mere funktionalitet for en lavere pris.

De nye solcellemaster fra Priess kommunikerer sammen i et mesh-netværk, der anvender 868 MHz, så de kan sende data mellem hinanden. Masterne har Wi-Fi-adgang, hvilket betyder, at lampens energiforbrug nemt kan monitoreres og lysprofilerne opdateres uden fysisk at besøge masten.

Energieffektiv belysning

Solcellemasterne er udstyrret med sensorer, der kan måle aktivitet på gaden og regulerer lysstyrken derefter. Er der ingen trafik, kan masten nedsætte sit energiforbrug til et minimum, men registrerer en mast til gengæld, at en cyklist eller fodgænger passerer, sender masten signal til den næste mast på strækningen om, at den skal skrue op for lysstyrken.

Solcellemasterne fra Priess lagrer energi fra solen i de lyse timer og udnytter denne til at lyse op i de mørke. Mængden af energi, det i dag er muligt at udnytte fra solen, er steget markant gennem de seneste år, fortæller Ole Søndergaard, produktchef hos Priess: ”Tiden er på vores side. Da jeg startede med at arbejde for Priess i 2011, kunne vores solceller udnytte 12,9% af solens energi, men i dag er solcellerne i stand til at udnytte 19,6%.”

Ole Søndergaard tilføjer, at det ikke blot er solcellerne, der er blevet mere effektive: ”Vores LED-lamper er også blevet langt mere effektive – for fem år siden kunne de afgive mellem 75-85 lumen pr. watt, men i dag kan de afgive op til 140 lumen pr. watt.”

 

Priess2

 

Gennemtænkte og kosteffektive løsninger

Samarbejdet mellem Alfred Priess A/S og EKTOS A/S har taget udgangspunkt i en fælles opfattelse af, at kvaliteten af tekniske løsninger godt kan sikres til en fornuftig pris. ”Vi er gået efter tekniske løsninger, der skulle være billigere end i tidligere produkter men med højere ydeevne og flere teknologier inkluderet. For eksempel kan vores styring levere fire gange højere effekt med 250 watt output versus de 65 watt førhen,” fortæller projektleder hos EKTOS, Jacob Eisenhardt. Jacob tilføjer, at den modulære opbygning gør det muligt for Priess kun at montere de relevante moduler i en mast frem for at skulle montere en samlet pakke, hvor nogle af komponenterne ikke bruges.

”Vi er gået efter tekniske løsninger, der skulle være billigere end i tidligere produkter men med højere ydeevne og flere teknologier inkluderet.” Jacob Eisenhardt, EKTOS

Log på en lampe

Det er muligt at monitorere hver mast online og se, hvor megen energi solcellerne producerer, og hvor meget LED-driveren og indladningen til batterierne bruger. Med denne viden kan lysprofilen til hver lampe justeres, så den udnytter energien optimalt, uden det er nødvendigt for en tekniker at tage ud til masten.

”Konfiguration af softwaren kræver dog et besøg ved hver mast, men med Near Field Communication på en smartphone er det nemt at foretage denne opdatering ved blot at holde telefonen hen til masten”, forklarer Jacob Eisenhardt.

Koncentreret fejlfinding

EKTOS gennemførte en HALT-test (Highly Accelerated Life Testing) for hurtigt at kunne synliggøre svagheder ved både hardware og software. ”Vi fandt en svaghed i vores første prototype, som først ville have vist sig efter flere år, men fordi vi kunne fremskynde effekten af stress fra miljøet, havde vi mulighed for at forbedre prototypen inden den blev sat i produktion,” fortæller typetestmanager hos EKTOS, Morten Skov Hansen.

Solcellemasterne fra Priess kan findes langs flere veje og stier i danske kommuner, men Priess’ største kunder er i dag i Holland og i Mellemøsten. De nye solcellemaster, som EKTOS har været med til at udvikle styringer til, skal som udgangspunkt opstilles i Abu Dhabi, hvor de kan opleves fra maj 2016.

Mere information

Jacob Eisenhaardt
Kundechef
jei@ektos.net