Powercell og EKTOS – et samarbejde i udvikling

Det svenske firma Powercell udvikler nu brint-drevne strømforsyninger baseret på brændselsceller

Det eneste spildprodukt en brændselscelle producerer, når den omdanner brint til elektricitet, er vand og varme – dette betyder, at brint er den reneste energikilde, der findes.

Det svenske firma Powercell har produceret brændselscelleanlæg i ti år, og nu udvikler de også brint-drevne strømforsyninger baseret på brændselsceller. En strømforsyning, der bruger brint som brændstof, er et alternativ til batterier eller dieselgeneratorer til steder, hvor en pålidelig og miljøvenlig back-up-generator er nødvendig, og som ikke forurener lokalt.

Vi har arbejdet sammen med Powercell i over tre år. En af vores største opgaver var at udvikle en effektomformer til deres brændselscellesystem, og i dag bistår vi Powercell med at gøre effektomformeren, som er en DC-DC-konverter, samt andre elektroniske dele klar til serieproduktion.

”En af de største fordele ved at arbejde med en relativt lille virksomhed som EKTOS er, at der ikke er lange kommunikationskanaler, og der er ikke noget reelt hierarki”, Rickard Nilsson, projektleder hos Powercell

 

Mangler du den helt rigtige omformer? Så lav din egen!

En af de største udfordringer, som Powercell mødte, da de begyndte at udvikle deres brændselscellesystem, var manglen på en DC-DC-konverter, som levede op til deres krav: den skulle være kompakt, billig, kraftfuld, have høj virkningsgrad, og den skulle ikke have tvungen ventilation. En passende konverter fandtes ikke, så derfor besluttede Powercell at udvikle deres egen – i den forbindelse tog de kontakt til os hos EKTOS.

Rickard Nilsson, projektleder hos Powercell, fandt en god samarbejdspartner i EKTOS: ”En af de største fordele ved at arbejde med en relativt lille virksomhed som EKTOS er, at der ikke er lange kommunikationskanaler, og der er ikke noget reelt hierarki”, fortæller Rickard, og tilføjer: ”De er åbensindede omkring, hvordan udfordringer kan håndteres på en praktisk måde.”

 

Styrken ligger i evnen til at løse problemer

Intet udviklingsprojekt er problemfrit, og det var udviklingen af konvereten heller ikke, fortæller Rickard: ”Der har helt sikkert været udfordringer i udviklingen af DC-DC-konverteren, der har været op- og nedture, og der har været nogle ting, som ikke virkede fra starten, men alt blev løst til sidst. Ingen lagde projektet fra sig, før alle problemer var løst. I et udviklingsprojekt vil der altid være problemer, og styrken ligger i evnen til at løse dem.

Ingen lagde projektet fra sig, før alle problemer var løst. I et udviklingsprojekt vil der altid være problemer, og styrken ligger i evnen til at løse dem.” Rickard Nilsson, projektleder hos Powercell

Vi ønsker Powercell held og lykke med deres ny generator, og vi håber, at vores samarbejde vil fortsætte i mange år fremover med flere interessante problemer.

Mere information

Niels Martin Jørgensen
Direktør
nmj@ektos.net