<<<
13. okt 2017
Opdatering

EKTOS er på EOT – kom og få en snak om bl.a. akkrediterede tests og prototypefremstilling af elektronik

EKTOS vil selvfølgelig også være at finde blandt landets elektronikeksperter, som mødes i Herning til EOT i slutningen af oktober. Vores direktører, Jesper, Niels Martin og Kennet, vil være på vores stand klar til at fortælle om EKTOS’ ydelser med særligt fokus på DANAK-akkrediterede tests, og om hvordan vi er blevet endnu skarpere på at fremstille prototyper hurtigt og til gode priser.

 

EKTOS TRS er Danmarks nye akkrediterede testlaboratorium

Vores akkrediterede testafdeling, EKTOS Testing & Reliability Services A/S (EKTOS TRS) ligger i København. Vi er særligt gode til at teste produkter indenfor IoT-området, fordi afdelingen oprindeligt blev grundlagt af Nokia til test af bl.a. mobiltelefoner. De emner, vi tester i København, er ikke større end 0,5 m3 og vejer ikke mere end 50 kg, men kompleksiteten af de krav, der stilles til trådløse produkter, er store. Vi har dog megen erfaring inden for andre områder som for eksempel marine, energi, medico, transport og forsvar, så vi favner bredt og kan højst sandsynligt hjælpe dig.

Kennet Palm, administrerende direktør for EKTOS TRS A/S

Som DANAK-akkrediteret testlaboratorium er EKTOS TRS ISO 9001- og ISO 17025-certificeret, og vi har desuden opnået den amerikansk FCC-certificering. Kommer du som kunde til os, regner vi dog ikke med, at du har det fulde overblik over junglen af standarder og direktiver. Vi står klar til at rådgive dig, så du hurtigst og billigst muligt kan indhente de nødvendige godkendelser og få dit produkt ud på markedet i for eksempel EU, Nordamerika eller Japan.

 

Hurtige prototyper til gode priser

Vi har nu over et års erfaring med at producere prototyper til vores europæiske kunder. Vores effektive proces og vores priser er det, der skiller os ud fra vores konkurrenter på området. Vi kan tage imod din bestilling allerede før, du er klar med det færdige layout, hvilket betyder, at vi kan begynde at indkøbe komponenter, allerede når du ved, hvilke og hvor mange, du skal bruge. Når du er klar med det færdige layout, har vi komponenterne hjemme, og vi kan derefter producere og montere dine prototyper indenfor 24 timer. Idet vores fabrik ligger i Vestukraine, lige rundt om hjørnet, kan vi tilbyde gode priser, og vi kan samtidig tilbyde en kort transporttid.

 

Ses vi på EOT i Herning?

Kennet Palm, administrerende direktør for vores akkrediterede testlaboratorium, EKTOS TRS, vil stå klar på vores stand tirsdag og onsdag til at give gode råd og inputs til, hvordan du kan få dine produkter ud på markedet. Direktører Jesper Holst og Niels Martin Jørgensen vil ligeledes være at finde på vores stand, hvor de håber, at du vil kigge forbi og hilse på.

Find os på stand M9526 på EOT i Messecenter Herning fra den 31. oktober til 2. november!