<<<
28. apr 2017
Opdatering

SP Danmark A/S er blevet overtaget af EKTOS A/S

SP Danmark A/S i København har siden 2012 leveret akkrediterede typetestydelser til danske og udenlandske kunder. Mandag den 1. maj er den officielle overtagelsesdato, hvor SP Danmark A/S bliver til EKTOS Testing & Reliability Services A/S (forkortet: EKTOS TRS A/S).

Med overtagelse af SP Danmark (nu: EKTOS TRS A/S) og indlemmelse som datterselskab i EKTOS-koncernen udvides vores kompetencesæt til også at omfatte DANAK-akkrediterede typetestydelser”, siger Niels Martin Jørgensen, bestyrelsesformand i EKTOS A/S og EKTOS TRS A/S, og betoner, at forhandlings- og overdragelsessamarbejdet med svenske RISE har været problemfrit og forbilledligt.

“Med overtagelse af SP Danmark og indlemmelse som datterselskab i EKTOS-koncernen udvides vores kompetencesæt til også at omfatte DANAK-akkrediterede typetestydelser.” Niels Martin Jørgensen, bestyrelsesformand i EKTOS A/S og EKTOS TRS A/S

SP Danmarks administrerende direktør Kennet Palm og det øvrige SP-team i København fortsætter som hidtil, og der foretages ingen ændringer i driften eller de tilbudte ydelser. Kennet Palm indtræder desuden i ejerkredsen for EKTOS TRS A/S.

Afgående bestyrelsesformand i SP Danmark, RISE-enhedschef Peter Leisner, udtaler: ”Vi er glade for den aftale vi har indgået med EKTOS. RISE ser frem mod fortsat godt samarbejde med sine tidligere kollegaer i EKTOS TRS A/S, der nu indgår i en ny konstellation, som åbner for nye muligheder.”

Officiel pressemeddelelse

SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut A/S (SP Danmark), i færd med skifte navn til EKTOS Testing & Reliability Services A/S – forkortet “EKTOS TRS“ herunder – har hidtil været et datterselskab til det svenske selskab RISE Research Institutes of Sweden AB – tidligere SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut AB – (herunder “RISE”) siden d. 1. februar 2012 men er blevet solgt til det danske selskab EKTOS A/S (forkortet “EKTOS” herunder) pr. d. 1. maj 2017. RISE indgår i en gruppe af svenske forskningsselskaber ledet af by RISE Research Institutes of Sweden Holding AB – forkortet “RISE-Group” herunder. Der er ingen forbindelse mellem EKTOS og RISE eller EKTOS og RISE-Group. Der er heller ingen forbindelse mellem EKTOS TRS og RISE eller EKTOS TRS og RISE-Group efter d. 1. maj 2017.

Kontakt venligst Niels Martin Jørgensen eller Kennet Palm for yderligere oplysninger.

Billede: Fra venstre, Niels Martin Jørgensen, bestyrelsesformand i EKTOS A/S og EKTOS TRS A/S, SP Danmarks administrerende direktør Kennet Palm, og til højre Peter Leisner, RISE-enhedschef og afgående bestyrelsesformand i SP Danmark.