<<<
10. jul 2018
Event

Ingeniørforeningen og EKTOS inviterer til rundvisning ved EKTOS’ laboratorier

Har du eller nogen af dine kollegaer brug for en bedre forståelse af, hvad akkrediterede test af elektronik betyder i virkeligheden? I samarbejde med Ingeniørforeningen, IDA, er vi glade at kunne invitere til rundvisning i vores test-laboratorier i Københavns Sydhavn, tirsdag den 4. september.

Tilmeld dig her – deadline for registrering er den 31. august, kl.16.00.

EKTOS-koncernen består af fire selskaber, som håndterer hver deres del af tilblivelsen af elektroniske produkter. I Sydhavnen ligger datterselskabet EKTOS TRS, som leverer test og godkendelse af det færdige produkt inden fremstilling og salg.

Ledelsen i EKTOS TRS vil tage gæsterne med på en rundvisning i det DANAK-akkrediterede testlaboratorium, hvor testudstyr til EMC-tests, mekaniske tests og klimatiske tests af elektronisk udstyr vises frem. Der vil efterfølgende blive fortalt om arbejdet i spændingsfeltet mellem kunde, myndigheder og kundekrav med udgangspunkt i udfordringerne knyttet til det relativt nye Radioudstyrsdirektiv.

Koncernledelsen for EKTOS vil introducere koncernens historie og fortælle om synergien mellem de tre arbejdsområder: udvikling, test og fremstilling af elektronik.

Arrangementet afsluttes med et let traktement.