Smarte gasmålere stiller skrappe test-krav

Smarte gasmålere stiller skrappe test-krav

EMC-, radio- og HALT-test udføres af EKTOS TRS i tæt samarbejde med kunden

  • År

    2019

  • Client

    FLONIDAN

Fremtiden er trådløs – bare se på mobiltelefonen, trådløse højtalere i hjemmet, Internet Of Things revolutionen og meget mere. Det giver mange fordele at erstatte kabler med radiobølger, men samtidig bliver trådløse apparater mere komplekse. Det smitter af på de test et nyt produkt skal igennem for at blive godkendt.

Også producenter af apparater til forbrugsmåling rider med på radiobølgen. Manuel aflæsning hører fortiden til og måledata sendes trådløst og automatisk ind i afregningssystemerne.
Men inden de får lov at komme på markedet, skal målerne op til en udvidet teknisk eksamen. Ud over at skulle opfylde de specifikke krav, der gælder for f.eks. en gas- eller elmåler skal målerens radiodel overholde direktivet for radioudstyr (RED).

 

Test selv

Mange gange er det en stor fordel for producenten at have testet så mange parametre som muligt, inden man går til et akkrediteret testlaboratorium for at foretage de endelige test et produkt skal igennem inden godkendelse.

Sådan gør FLONIDAN. Virksomheden, der ligger i Horsens og er en del af AVK Gruppen, designer og udvikler målerløsninger til gas- og vandbranchen. Løsningerne anvendes af professionelle fagfolk i forsyningsselskaber, servicevirksomheder og forskellige typer industrier. FLONIDAN har et bredt sortiment med flere produktserier, der hver især rummer en række produktvarianter, skræddersyet til f.eks. det engelske eller hollandske marked. Hvert år udvikles to eller tre nye målere, som kræver grundige test for at opnå den nødvendige certificering.

I stedet for at bruge forskellige testhuse til henholdsvis radio-, og EMC-test, har FLONIDAN valgt at lægge både EMC- og radiotest i hænderne på EKTOS Testing & Reliability Services.

 

Elektronik-test i København og HALT-test i Struer

Hardware Engineer i FLONIDAN Bo Friis Hansen forklarer:
– Vi plejer at sende en eller to mand til København sammen med det udstyr, der skal testes. Det fungerer fint og sparer tid. EKTOS stiller to mand til rådighed og så kan vi køre test i to rum ad gangen. På den måde kan vi gennemføre en komplet EMC- og radiotest af et nyt produkt på tre dage. Det er hurtigt.

– Vi har brugt EKTOS i snart syv år. Vi kender hinanden rigtig godt efterhånden og har et tæt samarbejde. Vi bruger også EKTOS’ laboratorium i Struer, hvor vi kører HALT-test. Alle nye produkter gennemgår en HALT test, så vi kan finde eventuelle svagheder i dem.

 

“EKTOS stiller to mand til rådighed og så kan vi køre test i to rum ad gangen. På den måde kan vi gennemføre en komplet EMC- og radiotest af et nyt produkt på tre dage. Det er hurtigt.” – Bo Friis Hansen, Hardware Engineer i FLONIDAN

 

Sideløbende test

Projektleder i EKTOS Testing & Reliability Services laboratoriet i København David Busk uddyber:
– FLONIDAN har rigtig godt styr på de test, der skal gennemføres, for at apparatet lever op til standarderne inden for gas. Allerede tidligt i udviklingsprocessen begynder de at teste og de fortsætter med køre test, når de er herovre hos os. De fokuserer på gasdelen i forhold til EMC, mens vi arbejder med EMC- og radiodelen. En af de særlige regler, der gælder for gasmålere er, at den elektromagnetiske stråling ikke må påvirke selve gasmålingen.

FLONIDANs gasmålere anvender en række forskellige radioteknologier. Ud over Wireless M-Bus er det ZigBee og sub-ZigBee , der anvendes afhængigt af hvilke nationale standarder og specifikationer et apparat skal leve op til.

 

“Vi bruger også EKTOS’ laboratorium i Struer, hvor vi kører HALT-test. Alle nye produkter gennemgår en HALT test, så vi kan finde eventuelle svagheder i dem.” – Bo Friis Hansen, Hardware Engineer i FLONIDAN

 

Grundige folk

Ifølge David Busk er udviklerne fra FLONIDAN usædvanligt grundige folk, der er meget interesserede i de EMC- og radiotest han og hans kolleger laver.
– Det er egentlig ret atypisk, at kunden er så dybt interesseret i f.eks. output power og antenne-performance. Vi laver også nogle særlige 3D-antennemålinger for FLONIDAN. De foregår i et målekammer med et bord og en mast, der kan drejes i forskellige vinkler i forhold til hinanden. Her kan vi måle udstyrets performance i 3D og på den måde afsløre, om der er ”blinde vinkler”, hvor udstrålingen ikke er så god, som den burde være.

Hardware Engineer i FLONIDAN Bo Friis Hansen forklarer:
– 3D-målingen afslører meget om en antennes performance, bl.a. viser den hvor retningsbestemt antennen er. Det er vigtig viden for os. Vi bruger også 3D-målingen for at måle TRP, Total Radiated Power, en måling vi skal gennemføre i forbindelse med andre godkendelsesforløb.

Hvis du er interesseret i at få et overblik over, hvilke krav der er til EMC og radio i dit produkt, så er du velkommen til at kontakte EKTOS Testing & Reliability Services’ eksperter på området: Direktør Kennet Palm (mail kpa@ektos.net) og projektleder David Busk (mail dbu@ektos.net)

FLONIDAN blev grundlagt i 1982 og har oparbejdet over 35 års erfaring inden for design og udvikling af målerløsninger til gas- og vandbranchen. FLONIDAN er ejet af AVK koncernen og har hovedsæde i Horsens.

More information

Kennet Palm
Direktør
EKTOS Testing & Reliability Services
kpa@ektos.net