<<<
07. feb 2019
Event

Virksomhedsbesøg i vores nye akkrediterede test-laboratorium i Struer var en stor succes

Der var rigtig god stemning, da det ny akkrediterede testlaboratorium i Struer blev vist frem under virksomhedsbesøget arrangeret af EKTOS og Ingeniørforeningen, IDA E, torsdag d. 7. februar. Humøret var ekstra højt netop dén dag, fordi vi samme dag havde fået den glædelige nyhed fra DANAK, at testlaboratoriet i Struer nu er blevet certificeret til at lave akkrediterede EMC-tests.

Til fremvisningen af testlaboratoriet, som tidligere var ejet af B&O, holdt ledelsen i EKTOS oplæg om bl.a. EKTOS-koncernens historie, og testingeniørerne fremviste maskinrummet, hvor EMC-tests og klimatiske tests udføres. Desuden bød aftenen på indsigter i spændingsfeltet mellem kunde og myndighedskrav. Peter Petersen, direktør i Sound Hub Denmark, som er ved at blive etableret i samme bygning, lagde også vejen forbi og kunne fortælle om deres visioner om at skabe et lydteknologisk innovationshub for nyetablerede virksomheder.

Peter Petersen, direktør i Sound Hub Denmark, fortæller om organisationens visioner

Vi elsker at få besøg

Det var en fornøjelse at kunne byde kendte og nye ansigter indenfor. Flere af de besøgende havde haft deres daglige gang i bygningen i B&O-tiden. De var interesserede i at gense stedet og lære om, hvad EKTOS og Sound Hub Denmark nu bruger deres tidligere arbejdsplads til.

Vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger om besøget, og faktisk har vi allerede fået to testaftaler på plads som følge af besøget.

Vi elsker at få besøg, så dette bliver ikke sidste gang, vi inviterer nye og gamle venner indenfor! Vi håber at se dig næste gang.